Lej en barista og kaffebar her

Lej en barista

Lej en barista til at gøre det dit arrangement til noget helt specielt.
Vi er leveringsdygtige i baristaer til alle former for arrangementer, som for eksempel:

  • Fødselsdag
  • Polterabend
  • Bryllup
  • Firmaevent, såsom messe eller kundearrangement
  • Reception
  • Konference

Den bløde espresso, latte eller varm chokolade vil forkæle alt fra kunder, forretningsforbindelser til gode venner og bekendte. Kun fantasien sætter grænser, og opgaven kan skræddersys til lige netop dit ønske.

Der brygges selvfølgelig kun den lækreste espresso af helt friske og nyristede kaffebønner. Professionelle espressomaskiner i forskellige størrelser alt efter behov. Der anvendes frisk dansk økologisk mælk, og kaffen bliver selvfølgelig kværnet på stedet, så den skønne duft af kaffebønner og varm kaffe breder sig i rummet.

Baristaerne vil altid være voksne mennesker med over 30 års livserfaring  og med kaffen som interesse og passion, professionelle i både fremtoning, påklædning og med stor forståelse for vigtigheden af god service…. og god kaffe! Ring eller skriv for mere information og lad os skræddersy en løsning.


 

Prøv vores mobile kaffebar

Vores mobile kaffebarer kan komme rundt overalt. Begivenheder som mærkedage, receptioner, Åbent Hus, fødselsdagsfest eller slet og ret som medarbejderpleje er meget typiske. For virksomheden er det en god og nem måde at vise medarbejderne, at de er værdsatte og kunderne ligeså. Mulighederne er mange, og vi indgår meget gerne i en dialog omkring mulighederne med enkeltstående events til faste kaffedage. Kun fantasien sætter grænser.

Ring og hør nærmere og lad os finde en god kaffeordning sammen!


Kunderne taler varmt om Kristians Kaffe:

I oktober 2019 skulle vi på bObles afholde en masse events kaldet Motorik Magi til mere end 5.000 glade tumlende børnefamilier. Som en del af eventen tilbød vi gratis barista kaffe til alle fra Kristians Kaffe. Og det var en fornøjelse at se folks ansigts udtryk med ”jamen den kaffe smager jo fantastisk og så er den gratis”.
Det gav ligesom en super lækker oplevelse til eventen – at vi som et eksklusivt børnemøbel brand lige tilbyder en lækker kop kaffe. Det højner event oplevelsen og bObles som Brand.
Siden har vi skiftet nescafe ud med en af Kristians fantastiske maskiner og kværn og alle på kontoret nyder nu til dagligt Kristians kaffes lækre bønner.
Vi bruger også Kristians kaffe fast til alle vores events ved bilforhandlere, Motorik Magi og mange andre events.
Kristians Kaffe er = den gode kaffe oplevelse.
 
Vi kan kun give vores bedste anbefalinger videre

Jesper Frost - Event sales Manager

 

 

Kristians Kaffe er meget værdsat hos os, og vi får hele tiden positive tilbagemeldinger på, at man får god kaffe i Cravings.

 

Kaj Holbæk Hedstrøm - Cravings ApS

 

 

Restaurant Bistro NO 3 i Gilleleje har brugt kaffefirmaet Kristians Kaffe siden starten af 2017, hvor vi åbnede vores nye restaurant, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Ejeren Kristian yder service på et meget højt niveau, og kaffen fra Kristians Kaffe er af samme klasse. Tak for et fantastisk samarbejde indtil nu og fremadrettet.

 

Michael Bistro NO 3 Gilleleje

 

 

Vi har igennem det sidste års tid benyttet Kristians kaffe som kaffeleverandør, og vi kan kun viderebringe vores varmeste anbefalinger. 

Først og fremmest er kaffen fantastisk - hvilket i sig selv er vigtigt - men derudover følger der med kaffen en formidabel service, altid med meget kort reaktionstid og hurtig levering. Efter vi skiftede til Kristians Kaffe har responsen fra vores kunder været overvældende positiv. Vi takker for et godt samarbejde

 

Sirwan Baker - Baker’s Juice Cafe

 

 

 

På vores stand ved hi15 havde vi fornøjelsen af Kristian og hans fremragende kaffe. Gennem de 3 messedage serverede Kristian sine friskbryggede espresso-varianter for alle besøgende på vores stand, altid med et smil og stor ekspertise.

 

Hermed de varmeste anbefalinger fra Würth Industri Danmark A/S.

 

I forbindelse med åbningen af vores nye ejendomsmæglerbutik på Dag Hammarskjölds Allé 33 – LokalBolig Indre Østerbro havde vi besluttet os for at lave et mindre event omkring åbningen for at vise de lokale borgere og boligejere, at vi havde åbnet en ny butik.

I lyset af, at efteråret bankede på døren, og det var lidt køligere udenfor, var vi fast besluttet på, at vi gerne ville glæde forbipasserende, cyklister, taxachauffører mm. med en gratis kop god kaffe, kakao, caffelatte eller anden kaffespecialitet. Vi var samtidig meget bevidste om, at selvom kaffen eller kakaoen var gratis, skulle kvaliteten være høj for at give de forbipasserende mm. en god oplevelse og et godt indtryk af LokalBolig, når de mødte os i øjenhøjde fra kl. 07:30 – 09:30 fra tirsdag til fredag.

I forbindelse med afsøgningen af mulighederne for en barista, som kunne levere det vi efterspurgte, havde vi først kontakt til en af de større og mere kendte inden for kaffe/barista-branchen, men havde fået Kristians Kaffe anbefalet via vores netværk, Allerede ved første kontakt til Kristians Kaffe havde vi en meget positiv oplevelse i telefonen. Modtagelsen af tilbuddet gik meget stærkt, og vi fik oplevelsen af en meget dedikeret og passioneret mand, der brændte for det, han laver og ikke kun ville give os, men også vores måske kommende kunder en god oplevelse. Vores valg faldt på Kristians Kaffe, og det har vi ikke fortrudt et sekund. Han mere end leverede varen. Allerede den første dag ud af de fire fik vi rigtig god respons på kaffen fra mange af de forbipasserende, og flere af dem kom faktisk forbi alle fire dage og roste både Kristians Kaffe, måden han var på og ligeså måden at møde os som ejendomsmæglere på.

Herfra kan vi på det varmeste anbefale andre at bruge Kristians Kaffe til arrangementer, events eller andet – hos LokalBolig Østerbro har vi allerede booket ham igen til vores reception og har også brugt ham til et nyt arrangement.

 

De varmeste anbefalinger

LokalBolig Østerbro – Jesper Strøm

 

 

 

Vi havde fornøjelsen af Kristians Kaffe på vores stand på VVS Messen i Odense, som er en fagmesse for branchefolk, der afvikles over tre dage. Kristian leverede kaffeoplevelser ud over det sædvanlige i kraft af sit engagement, høje faglige viden om kaffe og ikke mindst i brygning og servering af den bedste kaffe! Som flere af vores besøgende udtalte: ” Det er den bedste kaffe, vi nogensinde har smagt”.

Alle tre dage var Kristian yderst veloplagt. Og de sidste 200 kopper kaffe blev brygget og serveret med ligeså så stor entusiasme som de første 400 kopper.

Får vi igen brug for en engageret og professionel Barista med stort B – så er det Kristians Kaffe, vi kontakter.

 

Merete Gram

Marketingkonsulent - Wavin Denmark

 

 

 

På Info Security messen i Øksnehallen 2016 valgte vi at byde gæsterne indenfor på Ezentas stand til en snak on IT-Sikkerhed og en god kop kaffe. Det første kunne vi selv levere, og de gode kopper kaffe fik vi leveret på formidabel vis af Kristians Kaffe.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Kristians Kaffe og helt igennem professionelle personer bag. Kaffevognen og barista var messens omdrejningspunkt - med konstant kø fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Og kaffen var i absolut top - bedre kaffe serveret med et smil skal man lede længe efter. 

 

Tak for en forrygende indsats fra Ezenta.

 

Kristians Kaffe var et supergodt bekendtskab både for vores kunder på messen samt for vores medarbejdere. Der blev kræset om gæsterne med dejlig kaffe, og der blev hele tiden sørget for, at baren så pæn og ren ud. Hans personale var meget imødekommende og servicemindede. Vi booker gerne Kristian og hans staff igen til vores messer

 

Med venlig hilsen
Lindab A/S

 

 

 

Vi anlitade Kristians Kaffe I samband med, att vi ställde ut på Byggeri 15, Fredericia. Mycket gott Kaffe och professionell Barista

 

 

 

I forbindelse med vores deltagelse på IFAT messen i München i maj/juni 2016, som er en stor og vigtig messe for os med 138.000 besøgende fra mere end 170 nationer, havde vi valgt Kristians Kaffe som barista, og det er bestemt en beslutning, vi ikke fortryder.

Vi havde kreeret en stand, som osede af kvalitet, og vi ville give de besøgende en speciel oplevelse, give dem en lille oase i de hektiske 5 dage, messen varede. Det lykkedes os til perfektion godt hjulpet på vej af Kristians Kaffe – baristaen Christian var en meget dygtig ildsjæl, der fortalte om kaffen, ristning og var med til at give de besøgende en oplevelse ud over det sædvanlige – mange besøgende kom tilbage flere gange om dagen endda. Vi fik gentagne gange at vide, at vores kaffe simpelthen var den bedste. Vi serverede naturligvis for alle dvs. ikke kun vores kunder, da vi havde fokus på vores kendskabsgrad og den blev i dén grad styrket.

Kristians Kaffe var med til at gøre messen til en fantastisk oplevelse for kunder, besøgende og ikke mindst vores ansatte. Jeg har kun rosende ord til overs, og vil til enhver tid igen vælge Kristians Kaffe, da man her får en kaffeoplevelse ud over det sædvanlige, uovertruffen service, og der er fokus på den enkelte kundes behov.

Kristians Kaffe er ikke bare en leverandør, men mere en partner, som man kan regne med.